VEJLEDNING TIL EN HYGGELIG FERIE...
DET FØRSTE INDTRYK
Auning Camping er og vil fortsat være en naturskøn og rolig familieplads, hvor trivsel for ALLE er i højsædet, hvorfor vi arbejder meget med en god og åben dialog med alle vore gæster, så uanset om du er fastligger, turist eller "bare" på besøg, så glæder vi os, til at byde dig velkommen på Auning Camping, Og vi håber at vi kan indfri dine forventninger til en dejlig campingferie på Djursland... “Med mest for børn”
Pladsen byder på utroligt naturskønne omgivelser og oplevelser ud over det sædvanlige. Og “Djurslands Perle” er en hyggelig mindre plads drevet med hjertet og her findes ingen kunder eller - Men derimod mange gæster. Og vi værner meget om vore områder og faciliteter, da disse er af stor betydning for vore gæster og vores trivsel, hvorfor disse selvfølgelig bedes behandlet med omtanke, da der jo kun er en til at betale... Og det er gæsterne... (Den der siger andet lyver)...
Vor vejledning, eller måden hvorpå det er formuleret, kan på nogen måske virke lidt firkantet, men dette er alene fordi at vi, som vi plejer at udtrykke det (Med et smil) helst ikke vil gentage dette, for så kan vi holde vort dejlige humør dagen lang og året rundt, hvilket er meget hyggeligere for alle parter og med til at skabe den helt specielle stemning vi byder på... *S*
INFO er åben for Check In dagligt 0800 – 1200 og igen 1500 - 2200 MEN det er muligt at benytte selv check-in i siestaen.
Kørsel på pladsen tilladt 0800 - 2200... HVILKET OGSÅ ER TIDSRUMMET HVOR BOMMEN ER AKTIV (MAX 10 KM/T)...
Kun én bil tilladt inde pr. enhed, og færdsel foregår selvfølgelig på dertil indrettede veje og stier, og ikke gennem beplantningen/andres enhedsplads, og dette uanset om man er i bil, på cykel eller til fods... Og HUSK at benytte adgangskort ved både ud -og indkørsel...
El-tilslutning kun ved forudgående bestilling ved ankomst, og kun med et godkendt gummikabel uden samlinger (Minimum H07RN-F 3x2½ kvadrat) med CEE stik... Der udlånes IKKE kabler og adaptere mv. MEN disse forefindes til salg/leje...
Hunde og Katte er velkommen på pladsen (Så længe de ikke er til gene for de øvrige gæster). De skal på alle tidspunkter føres i snor, og skal luftes udenfor pladsen på et nærmere anvist areal, ligesom eventuelle efterladenskaber skal opsamles og smides i containeren (Lukket pose)...
Husholdningsaffald fra enheden henkastes i containeren der står placeret i indkørslen (I lukket pose) Øvrigt ikke husholdningsaffald (Større emballager og øvrige effekter) henvises til RENO Djurs Genbrugsstation i Drammelstrup... HUSK at affald skal ud i container hver aften, eller alternativt være i LUKKET beholder, da der kan være dyr (katte og ræve mv.) rundt i pladsen om natten, der har det med at sprede dette...
Servicebygningen er RØGFRIT Område, og er åben hele døgnet… Dog lukkes de enkelte afdelinger for rengøring i perioder, og i disse perioder benyttes de andre afdelinger som unisex afdelinger...
Handicap/babybad er kun til handicappede samt babyer, og kan derfor ikke benyttes af andre. Nøgle hertil udleveres i receptionen (bad kr. 5,-)…
Køkkenet er til madlavning og opvask, hvorfor det ikke er tilladt at bruge dette til at vaske tøj i. Der henvises til Vaskerummet hvor der forefindes udslagsvask, vaskemaskine samt tørretumbler… Varmt vand må ikke udtages fra servicebygningen uanset formålet hermed… Og der må IKKE skylles opvask af i varmt vand...
Grill på terrassen vil blive tændt iht. nærmere plan (Se aktivitetskalender). Skulle du udover disse tidspunkter ønske at bestille grill kan dette ske ved henvendelse til Informationen, og prisen herfor er Kr. 30,- pr. grill vi tænder op…
(Grill på enhederne kan afhængig af vejrlig forbydes af Myndighederne, men spørg i INFO eller se på INFO Tavle)... Hvis der benyttes engangsgrill skal denne ALTID stilles på en sten...
Legepladsen er et MEKKA for alle børn og barnlige sjæle, og børnene elsker de mange forskellige aktiviteter lige fra sandkasser, til trampolin og hoppepuder… Sko må IKKE benyttes på trampolin og hoppepuder. Hoppepuder og Trampolin må ikke benyttes efter at hoppepuderne lukker ned og af sikkerhedshensyn må hoppepuderne og trampolinen ikke benyttes når de er våde…
Tarzan, Frida og Musse er vore dejlige heste der går i en fold ved legepladsen... Og Lasse (sagde hunden), der som den eneste hund har dispensation til at færdes uden snor, må ikke inviteres ind i telte eller vogne... Og ingen af dyrene må fordres uden forudgående aftale med Campingfatter eller mine dejlige "tøser"...
Bordtennis er til fri afbenyttelse… Medbring selv bat og bolde eller køb et sæt med bat og bolde i butikken… Øvrigt boldspil på pladsen KUN med skumbolde (Se skilt på vindue til fælleskøkkenet, hvor der anvises areal til boldspil med øvrige typer bolde)...
Dart og Billard forefindes i opholdsstuen og voksne kan i Informationen leje udstyr til dette for kr. 10,- pr. time for dart og kr. 20,- pr. time for billard (Dart er af sikkerhedshensyn kun for voksne)… Der kan lånes udstyr til Bob og Bordfodbold i INFO...
Opholdsstuen samt Fællesteltene på terrassen er åben i tidsrummet 0800 - 1200 samt 1500 - 2200 og er for alle vore gæster, hvorfor at der her som alle andre steder skal udvises respekt for dine medmennesker, og den selvfølgelig afleveres i samme ryddelige stand, som man selv ønsker at modtage denne, og som vi leverer den hver morgen…

Og det er ikke tilladt at gå rundt i pladsen og drikke alkoholiske drikke, samt drikke alkoholiske drikke på legearealerne...
Skulle du opleve at nogle af vore faciliteter er i stykker, eller på vej til det, hører vi meget gerne om det, hvorfor du bedes meddele dette i Informationen, så vi kan få eventuelle "skader" udbedret - Og husk at behandle faciliteterne med omtanke der er kun en til at betale, og det er gæsten... (Den der siger andet lyver).
Yderligere/uddybende lejebetingelser for sæsonpladser (Se nedenstående pdf filer)...
Brud på pladsens regelsæt kan i yderste konsekvens medføre bortvisning...
Med venlig hilsen
Campingfatter & Co.